HIIT-træning har vundet indpas blandt fagfolk og i særdeleshed rundt omkring i holdsalene hos fitnesscentre og på klinikker. Derfor vil vi kort prøve at forklare hvad HIIT-træning egentlig dækker over.
Overordnet skal intervaltræning forstås, som en række gentagne arbejdsperioder af muskelarbejde, der hver er adskilt af en restitutionsperiode. Arbejdsperioder og restitutionsperioder bør defineres ud fra det overordnede mål med træningen.
Eksempler på arbejds- og restitutionsperioder.
- 2:1 – fx 2 min. arbejde og 1 min. restitution.
- 1:1 – fx 30 sek. arbejde og 30 sek. restitution.
Arbejdsintensiteten SKAL være med ”High-Intensity” dvs. fra omkring laktakt-tærsklen og op til omkring makspuls eller VO2-maks. Med andre ord er HIIT kendetegnet ved, at der arbejdes ved en intensitet, som ikke kan opretholdes i længere tid.
Restitutionsperioderne kan enten være aktive (gang eller let løb) eller passive (stillestående). Restitutionsperioderne er essentielle for at kunne opretholde den nødvendige intensitet i arbejdsperioderne.
Overordnet skal HIIT anses som konditionstræning og ikke styrketræning. HIIT-træning kan derfor laves med udgangspunkt i både løb, cykling, roning eller en anden kredsløbsmaskine. HIIT-træning udført efter forskrifterne er en god måde at akkumulere længere perioder høj intensitet, set over et helt træningspas.
God træning.
Hvis du vil være klogere på HIIT-træning og hvordan det kan programmeres, vil vi anbefale dig at dykke ned i denne bog af Paul Larsen og Martin Buchheit.
Morten Sandholdt Buhl // mobu@pedan.dk