Mobilitetstræning – hvad er det og virker det?

Direkte oversat betyder mobilitet bevægelighed, hvilket dækker over evnen til at bevæge sig. God mobilitet og smidighed er en vigtig forudsætning, for at du kan lave dine træningsøvelser teknisk korrekt og dermed reducere skadesrisikoen.

Mobilitetstræning dækker primært over øvelser som har til formål at øge din; range of motion (bevægelsesudslag) og kontrol af musklerne omkring de involverede led. Derfor burde alle med respekt for deres krops velbefindende inkorporere specifik mobilitetstræning, som en del af deres træningsrutine.

Er du ikke kommet i gang endnu, så er der heldigvis råd for det. Du kan med få redskaber og et dedikeret fokus blive mere mobil og smidig samt øge outputtet af din øvrige træning. Mobilitetstræning kan differentieres mellem statiske og dynamiske øvelser. Typisk vil en kombination af de to former være at foretrække. På den måde sikres overførbarhed til den bevægelse/position du ønsker at forbedre.

Mobilitetstræning kan med fordel inkorporeres, som en del af din opvarmning. På den måde forbereder du kroppen, på de bevægelser du skal udføre i den efterfølgende træning. Som altid bør du undgå at gøre øvelserne for komplekse, da det ofte mindsker kvaliteten af arbejdet.

Du kan med fordel variere mellem nedenstående variationer:

  • Myofacial arbejde i form af foam rolling og massagebolde. Formålet med dette, er at få bindevævet omkring musklerne, tilbage til deres naturlige længde og spænding.
  • Kontrollede dynamiske udstrækningsøvelser, hvor formålet er at forbedre samspillet mellem de involverede muskler og øge range of motion.
  • Kontrollerede bevægelser med kropsvægt (såsom lunges, div. squat-variationer, suppine scorpion).

Note: statiske udstrækningsøvelser, bør primært være placeret som en afsluttende del af din træning (fx efter en løbetur). Da flere studier peger på at, musklernes elastiske evne er reduceret umiddelbart efter udførelsen af disse, hvorfor det kan nedsætte din løbeøkonomi, hvis du laver denne udstrækning inden de løbetur.

sidea.dk finder du et bredt udvalg af redskaber som foam rollers, elatisker og bolde, som kan hjælpe dig i gang med mobilitetstræning.

https://www.sidea.dk/kategorier/andet-udstyr/foam-roller/
https://www.sidea.dk/produkter/sidea-hard-massage-peanut-ball/
https://www.sidea.dk/produkter/wooden-stick/

Flere og flere træningsfaciliteter tilbyder i dag også deciderede mobilitetshold, hvor du kan få råd og inspiration til din egen træning.

God træning.

  Morten Sandholdt Buhl